Samarbejdspartnere

Jordan
Jordan var på udkig efter en profil, der med humor, glimt i øjet og stor formidlingsevne kunne skabe awareness omkring deres produktlinje Interdental. Missionen med kampagnen er, at produktlinjen bliver top of mind – go to brand i forhold til personlig hygiejne og god stil.
Her var Emil Thorup et oplagt valg som endorser til lige netop Jordan. Han er yderst bevist om sin personlige hygiejne og sit look, formidler informativt med et kreativt twist og gerne med en god portion humor og selvironi.
Endorser: Emil Thorup

Lyngby Storcenter
Lyngby Storcenter ville med deres samarbejde med en endorser opnå en merværdi for deres lokation med fokus på trafik til centeret. Målgruppen, der her skulle rækkes ud til, var baseret på de kvalitetsbevidste kunder, der sætter pris på gode råvarer, madlavning og funktionalitet.
Jesper Vollmer var her den oplagte profil med sine mange år som professionel kok, sin gode formidlingsevne og de 74.000 følgere, der går op i kvalitet, madlavning og inspiration.
Han besøgte shoppingcenteret med det formål at lave stories med anmeldelse af den anerkendte italienske restaurant ”Parma & Pasta” samt shopping af køkkenredskaber og efterfølgende aktion i køkkenet.
Endorser: Jesper Vollmer

Trendhim
Det danske smykke- og accessories-brand Trendhim søgte et samarbejde, der gennem en influencerkampagne kunne sætte fokus på awareness og konverteringer. Brandet, der tilbyder alle slags smykker og accessories til ham, har gennem reklamefilm med mandlig nøgenhed skabt stor opmærksomhed – denne ønskede de også at udnytte online.
Emil Thorup er ikke bange for nøgenhed eller accessories, så valget af ham til denne kampagne er ikke bare troværdigt, men også perfekt matchet i forhold til de demografiske data, der ligger bag samspillet mellem brand og endorser.
Endorser: Emil Thorup

NUPO
Kostproduktbrandet Nupo ville gerne sætte fokus på deres måltidserstatningsprodukter One Meal, barer og shakes med alle de proteiner, vitaminer og mineraler, der behøves i et måltid og tilmed med et lavt kalorieindtag. Budskabet skulle være, at Nupo er en god erstatning for et måltid, når du er på farten, har travlt, er mellem møder, til sport, etc. Målgruppen er bred og med denne produktgruppe henvender brandet sig til alle.
Til denne kampagne blev Emil Thorup valgt, da hans målgrupper matchede brandet perfekt, plus at hans travle hverdag som selvstændig giver et naturligt og troværdigt behov for hurtige måltider.
Endorser: Emil Thorup

La Label Rouge
Det franske kvalitetsstempel La Label Rouge ønskede at finde en dansk profil, der med sin ekspertise kunne være et perfekt match til brandet. Kriterierne til profilen var bl.a. et stort kendskab til det franske køkken og dets råvarer samt en professionel tilgang til madlavning.
Det endelig mål var at skabe synlighed omkring La Label Rouge og de værdier, som kvalitetsstemplets produkter indeholder.
Jesper Vollmer løste blandt andet denne opgave med en udsøgt middag for den danske food & beverage presse og den franske ambassadør på Den Franske Ambassade i København. Et udvalg af de præmierede produkter indgik i middagen og der var stor fokus på formidlingen af La Label Rouge.
Ydermere har han gennem sit samarbejde udviklet opskrifter til brandets marketingkanaler.
Endorser: Jesper Vollmer

C More
Streamingtjenesten C More havde et behov for et samarbejde med en profil, der med kreativitet, indlevelse og troværdighed kunne hjælpe brandet med synlighed, trafik til websitet og konverteringer via rabatlink. Hoved fokus var krimidelen på C More.
Målgruppen er 40 + og hertil var Annette Heick et perfekt match på alle demografiske data.
Annette Heicks tilgang til dette samarbejde blev baseret på originale indslag, hvor hendes talent som entertainer blev sat i spil i forhold til udviklingen af de tre posts og stories til content til kampagnen. Hun formåede med sine videoer at skabe interessant og informativt indhold, der inspirerede følgerne til at gå videre i brugerrejsen – og få 30 dages gratis abonnement via links.
Endorser: Annette Heick